2 min læsning Folk

Bofællesskab, er det noget for mig?

Forrige Næste

Bofællesskaber har fokus på rammerne for at underbygge beboernes livsstil gennem fællesskab og deleordninger. Enten om det gælder familier, unge, førstegangsflyttere, seniorer eller en blanding, kan der være mange årsager til at flytte i et bofællesskab. Både i forhold til økonomi, aktiviteter og tryghed. Men, hvilke bofællesskab kunne være noget for dig?

Find dine behov først

Det er vigtigt, at du kender dine egne behov og forstår at de skal indgå i en større helhed, hvis det skal være en behagelig og vedvarende oplevelse. I nogle bofællesskaber passer beboerne i højere grad sig selv, mens man i andre kommer hinanden mere ved gennem fælles middage, aktiviteter med mere. Nogle fællesskaber fokuserer på at samle ligesindede og jævnaldrede, mens andre blander aldersgrupper og interesser.

Hvilke overvejelser bør du gøre?

Økonomi og bolig

Bofællesskaber giver dig den fordel, at du kan få råd til mere og bo bedre. Du får ikke nødvendigvis en hel husgrund for dig selv, men ved at definere nogle fælles udgangspunkter for hvordan jeres bofællesskab skal være, kan du udleve din drømme hverdag på helt andre præmisser.

Du kan også starte dig eget bofællesskab ved at købe eller leje en eksisterende bolig. For eksempel kan to unge familier købe og dele en bolig, som de ønsker at opbygge deres liv omkring, mens de samtidigt opbygger en økonomisk frihed herigennem.

Måske har du allerede et hus og ønsker at afprøve tanken om et bofællesskab. Vi anbefaler at du tager et par møder med nogle forskellige mennesker og mærker efter, hvad der føles rigtigt for dig. Din mavefornemmelse er vigtig og snak gerne om jeres preferencer og forventninger til hverdagen. Jo mere åbenhed, desto bedre.

Fritidsinteresser

Dine fritidsinteresser er vigtige for dit velvære. Derfor kan det være en god ide at placere sig i et område, som gør det lettere for dig at prioritere dem. Er du interesseret i træning og sport, glad for at være ude i naturen, får du energi af kulturelle aktiviteter eller bruger tiden på et håndværk? Pointen er, at der ikke skal være langt fra tanke til handling. Din vedholdenhed giver dig størst livskvalitet over lang tid og skaber balance i dit liv. Det er sund fornuft, men glemmes ofte blandt andre overvejelser.

Nærmiljøet

For at prioritere mere af det der betyder noget for dig, er afstande i nærmiljøet vigtigt. For eksempel afstand til dagligvarebutikker, offentlig transport, cykelafstande, dagsinstitutioner og uddannelse. Er du ældre, kan det være en god ide at have en læge og et apoteket nær dig. Område du flytter ind i, er mindst ligeså vigtigt som selve boligen.

Fordelen ved at være åben for bofællesskabet er netop, at du får flere muligheder og muligvis kan spare meget tid på transport, fordi du kan komme tættere på dine idealer og behov.

Mere fra Kinbo